Fjernsyn for og til de unge
Blink er TV 2/Bornholms ungdomsmagasin for de 15 til 25-årige.
Hvad sker der i nattelivet? Hvordan tackler man døden? Hvilket kollegium er det bedste? Hvem bliver på øen og hvem rejser væk? Og hvad sker der på Wonderfestiwall?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som Blink-redaktionen tager op.
Magasinet lader de unge komme til orde, både når der skal festes igennem, og når nogle af livets helt store spørgsmål skal vendes.